FacebookTwitter
A+ A A-

Cykelløb 2011

  • Kategori: Cykelløbet
  • Oprettet: Onsdag, 01. juni 2011 12:33
  • Visninger: 6517

Bogense Gymnastik og Idrætsforening og Klinte/Grindløse Idrætsforening følger succesen op fra tidligere år op med arrangement af sponsorcykelløb.

 

Løbet afvikles i Bogenses gader, nærmere betegnet på den kendte rute: Adelgade, Torvet, Skt Annagade samt Østergade.

Start og opløb vil være på Adelgade ud for Nordfyns Bank.

 

Sponsorcykelløbet bliver en del af en fantastisk cykeldag i Bogense.

 

Efter sponsorcykelløbet bliver der et gadeløb for semiprofessionelle motionscykelryttere, og aftenen sluttes af med det traditionsrige gadeløb for den danske elite. De 2 sidstnævnte løb foregår ad en ny rute gennem Adelgade, op over Torvet, forbi Vandtårnet og Rådhuset og ned ad Skovvej.

Med andre ord vil der være pedaltramp stort set fra klokken 16.30 til klokken 20.45 denne dag.

 

De 2 foreninger vil arrangere bespisning i form af grillmad. Dette vil foregå i Torvegade og på Nordfyns Banks parkeringsplads.

 

Arrangementet afholdes igen i år en fredag aften. I indeværende år vil de to foreninger gøre deres yderste for at gøre arrangementet endnu mere publikumsvenligt. Der arbejdes i disse uger på forskellige tiltag for at gøre rammerne så festlige som muligt.

Det er samtidig medtænkt, at der jo er mange turister i byen på dette tidspunkt.

 

Løbet vil have deltagelse af  30 - 40  ryttere, som hver på deres måde vil bidrage til underholdningen.

Deltagerne består af folk med tilknytning til klubberne, politikere og embedsmænd samt folk fra erhvervslivet

 

Løbet afvikles over en time, og der vil være særdeles attraktive præmier inden for flere kategorier.

 

Med dette tiltag er det BGIF og KGI´s håb, at der vil blive kørt en god sum penge ind til arbejdet i de 2 foreninger.

 

Med venlig hilsen

 

Mogens Christensen                                   Bjarne Simonsen                                        Gunnar Møgelvang                                    

Ivan Johansen                                            Claus Pedersen                                          Jens Otto Dalhøj                 

Login eller Registrer

LOG IN